Man skal bo i et glashus

2013 Industriens Hus (36)

Fotos: Finn Hillmose

Mere end 80 veteraner deltog i rundvisningerne 30. og 31. oktober 2013 i DI´s nye glashus på Rådhuspladsen. Interessen var så stor, at vi fik aftalt et 3. arrangement 19. februar 2014, også denne gang med 40 deltagere, så i alt 120 medlemmer har altså været rundt i det imponerende hus, der rummer landets største arbejdsgiverforening og 500 medarbejdere. DI sidder på 49% af magten i Dansk Arbejdsgiverforening. ”Og DI kommer ikke over de 49%”, fastslog kommunikationsdirektør Marion Hannerup.

DI har 10.000 medlemsvirksomheder – de fleste i industrien. De beskæftiger 250.000 medarbejdere i Danmark og ligeså mange i datterselskaber i udlandet. En af de helt store opgaver for DI er at forhandle overenskomster for de ansatte i industrien sammen med bl.a. CO Industri. Her har Dansk Arbejdsgiverforening og LO ikke noget at sige.
(Læs videre på side 2)