115 veteraner på besøg
i Danmarks nye stormoské

Kodes Hamdi

Foto: Finn Hillmose

Der bliver legeland, fitnesscenter, restaurant med italiensk kok, parkeringskælder og aktivitetsrum for ældre og unge medborgere. Københavns nye moské i Rovsingsgade på Nørrebro markerer sig ikke bare med bederum, kuppel og minaret, men har ambition om at blive et socialt centrum for alle i kvarteret, såvel muslimer som ikke-muslimer. Der er to bygninger, forbundet med en terrasse, og kun den ene er moské – den anden bliver nærmest en slags forsamlingshus.
– Vi tager afsæt i både muslimske og danske værdier og arbejder for at få dem til at gå op i en højere enhed. Vi har brug for gensidig forståelse, der skaber bedre integration, sagde talsmanden for Dansk Islamisk Råd, da 115 journalistveteraner besøgte moskeen torsdag den 13. marts 2014.
(Læs videre på side 2)