Kære Veteraner.
Det er midsommer, Danmark kan næsten ikke være smukkere end nu, og efter en vellykket sommerudflugt til Flakfortet går bestyrelsen på ferie.
Vi ses igen 27. AUGUST KLOKKEN 15 i Bethesda, hvor DR’s ny generaldirektør BJARNE CORYDON også kommer.
Og i september (dato kommer senere) kan I glæde jer til at høre Hoffets nye og stærke informationschef, NINA MUNCH-PERRIN.
Herfra skal lyde: Nyd sommeren. Vi ses igen onsdag 27. august.
På bestyrelsens vegne
Helle Bygum formand
10. juni havde vi besøg af Jes Dorph, som fik salen til at være stille, mens han fortalte om at være dømt som krænker uden retssag.
Foto: Henrik Lüthcke.
En vellykket sommerudflugt til Flakfortet i solskin og uden bølger. Traktementet var rigeligt, i hvert fald for dem, der havde bestilt biksemad. Rundvisningen var god, selv om vi ikke mødte Helmuth – det berømte spøgelse. Fotos: Annette Hartung
Den mangeårige Asien-kyndige skribent (og klubmedlem) Flemming Ytzen tog sine cirka 70 tilhørere på en lang rejse både tilbage og frem i tiden og ud i verden, da han mandag 26. maj 2025 fortalte om den alternative verdensorden, som er ved at blive skabt med Kina i førertrøjen.
På sin engagerede og medrivende facon bidrog han til forklaringen på og forståelsen af, hvorfor Kina er på vej til at overtage Vestens og især USA´s rolle som bestemmende for verdensordenen.
Ikke alene er Kina for længst blevet verdens produktionsværksted nummer et. Kina er også i gang med at lave en Silkevejen version 2.0 – den første blev etableret omkring 200 før vores tidsregning. Den nye silkevej består af højhastighedstog, veje, broer og havne rundt i verden – alt med det formål af fremme den kinesiske økonomi. Og det er globalt infrastrukturprojekt, som suppleres af gigantiske kinesiske investeringer – f.eks. i lande som Tyskland og Storbritannien, der er de største modtagere i Europa af risikovillige kinesiske investeringer.
Kinas teknologiske føring understreges også af, landet ligger på den globale førsteplads med hensyn til patentansøgninger – højere end både Japan og USA og to en halv gange så højt som Tyskland.
Medmindre den økonomiske vækst svigter, vil Kina i 2030 overgå USA som verdens største økonomi.
Nogle kalder magtforskydningerne tektoniske, mens kineserne og deres allierede mener, at verden er på vej til en normalisering, for indtil for 200 år siden var Kina den suverænt største økonomi i verden.
Om det er godt eller skidt for verden?
Til det lød Flemming Ytzens korte kommentar: ”Det skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror ikke, vi kan lave om på en nation, der har 3000 år bag sig.”
Tekst og foto: Jens Peter Skaarup
Det var helt bestemt et tilløbsstykke, at Elon Cohn åbnede Synagogen I Krystalgade for os veteraner. Elon gennemgik jødernes historie i Danmark og sin egen tro som jøde – som vist må kaldes at være kultur-jøde.
Bagefter var der gåtur rundt i byen til betydningsfulde jødiske steder anført af vores medlem Elon.
Vi kom vidt omkring i den dystre verden, som Bent Isager-Nielsen, tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, har haft sit lange virke i. Over 40 år i politiet har givet mange erfaringer og oplevelser, som han fortalte underholdende om.
Flere elementer, der er kommet til i den senere tid, blev omtalt. Bl.a. fænomenet True Crime, altså den stigende brug af virkelige hændelser, som skildres i tv-programmer og artikler og som Bent Isager selv har taget aktiv del i. Hans erfaring er, at forbrydelserne behandles sobert og fremmer forståelsen af såvel grunden til forbrydelsen, dels af politiets arbejde.
Et andet nyt fænomen er anvendelsen af DNA, ikke bare fra den enkeltes DNA men også muligheden for at spore forbrydere ved hjælp af familierelationer, en metode, som har bidraget til opklaringen af forbrydelser, som måske har fundet sted for lang tid siden.
Bent Isager svarede på mange spørgsmål fra en yderst spørgelysten forsamling. Bl.a. fortalte han, at han havde yderst gode erfaringer med samarbejde med pressen, som han syntes behandlede kriminalstoffet sobert og redeligt.
Og, sagde han – selvom kriminalstoffet ofte fylder meget i medierne og måske efterlader et indtryk af et voldsomt omfang af drab og anden personfarlig kriminalitet, skal man bemærke, at Danmark er et af de mest trygge samfund. Så bevæg jer generelt roligt ud i livet.
Tekst: Erik Schnettler, foto: Henrik Lüthcke
Iført cowboybukser og udstyret med en smittende fortælleglæde garneret med anekdoter på stribe gav højesteretspræsident Jens Peter Christensen torsdag 3. april 45 medlemmer af Journalisternes Veteranklub – så mange var der plads til – en guidet tur i Højesterets lokaler på Christiansborg.
Hvad nogle sikkert ikke vidste i forvejen, fik vi at vide den eftermiddag:
Det to en halv time lange besøg sluttede på højesteretspræsidentens kontor – en balsal – hvor han tog imod de sidste spørgsmål, dem var der rigtig mange af – og fik lejlighed til at fortælle varmt om bl.a. en ”udstoppet” papegøje på skrivebordslampen, der har fulgt ham gennem karrieren.
Højesteretspræsident Jens Peter Christensen gav landets øverste domstol et menneskeligt ansigt – med et stort smil på læben.
Tekst: Jens Chr Skaarup, Foto: Annette Hartung
Med “Stil nu ind på de danske stationer” og et Hallo, kan nogen høre mig? gik Danmarks Radio 1 april 1925 i luften. En stor og farlig begivenhed. Fordummende, ødelæggende for oplysning og kultur. En tivolisering af almen dannelse.
Det skortede ikke på advarsler – noget der godt kunne minde om nutidens debat om skærmtid og unge – men det æterbårne medie var kommet for at blive og udviklede sig til et massemedie med program 1, 2 og 3.
Med Jazz, beat og rockmusik og stadig med kærnen helt fra Kammersangerens tid: symfoniorkestret.
Leif Lønsmann med 40 års erfaring fra DR gav os en tour de force gennem de 100 år på godt 100 minutter. Det var svært underholdende.
Han nægtede at fortælle, hvem der har været hans værste minister, for Michael Dithmer er den retlinede fhv. embedsmand.
Men ellers kom Danmarks længst siddende departementschef med en fortid som øverste embedsmand for 11 ministre fra fem forskellige partier forbi mange emner fra tiden i Erhvervsministeriet, da han mandag 17. marts besøgte Journalisternes Veteranklub.
Blandt de mest spektakulære sager på hans bord gennem de 29 år som departementschef var finanskrisen med start i 2008, da staten for at sikre bankvæsenet og dermed samfundsøkonomien udstedte en garanti, der svarede til seks gange bruttonationalproduktet.
Og i 2020 fulgte en lige så spektakulær sag – akuthjælpepakken på i alt 50 milliarder kroner til over 250.000 corona-nedlukkede virksomheder. Michael Dithmer slog fast, at Danmark i dag er en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Men den igangværende tech-krig afgør, hvem der bliver fremtidens vindere og tabere.
”Derfor er også Danmark nødt til at tage sig sammen”, lød hans budskab til de cirka 80 deltagere i mødet.
Tekst: Jens Peter Skaarup, Foto: Henrik Lüthcke.
Det er 25 år siden at Altinget udkom for første gang, men da opdagede de færreste det, for det var i sandhed et nicheprodukt. Målrettet landbrug og landbrugsrelaterede emner.
Sådan er det ikke i dag, kunne chefredaktør Jakob Nielsen – med god grund stolt – fortælle veteranerne den 4 marts. Altinget er den positive mediehistorie vi trænger til i disse år, hvor fyringer og rationaliseringer er nærved hverdagskost.
Det er stadig et nichemedie, findes kun på nettet, men med hovedvægten lagt på politik og alt i alt (også med Mandag Morgen) over 100 medarbejdere, fx 3 medarbejdere alene i Bruxelles, hvilket er mere end de store etablerede medier har.
Foto: Annette Hartung
Præcis på treårsdagen for Putins overfald på Ukraine fik Veteranerne det kloge foredrag om den skrækkelige krig af vores eget bestyrelsesmedlem Henrik Kaufholz.
Henrik er dybt involveret i at hjælpe ukrainske journalister med indsamlede penge, så sandheden om krigen kan spredes som modgift mod oligarkernes Putinsmiskende misinformation.
Krigen har varet i tre år. Den geopolitiske situation har ændret sig. Tror han på at Ukraine kan vinde? Måske nok lidt mindre i dag end for tre år siden, men det er, som så meget andet i den aktuelle storpolitik, uforudsigelige.
(foto: Annette Hartung)
“Tænk, at I gider høre mere om Grønland. Jeg synes ikke man kan åbne en avis eller radioen uden at det handler om Grønland.”
Men vi, over 100 veteraner, gad i den grad høre om Grønland den 19. februar, når det kom fra en af de største Grønlands-kendere, fhv. Rigsombudsmand Mikaela Engell. Vi fik en indføring i geopolitik og storpolitik, grønlandsk kultur og ikke mindst politisk kultur, hvor det ikke altid betyder så meget, hvad der bliver sagt.
To timer godt og vel med absolut opmærksomhed i salen.
(foto: Annette Hartung)
– og endda godt igang…
Georg Metzfortalte i år om konger og nationalisme.
Det er helt utroligt hvad Georg Metz ved og kan fortælle om. I år var det Konger og nationalisme vi sang om. Foto: Annette Hartung
Den 8. januar sang vi året ind med Georg Metz og Mogens Bhäncke under overskriften “Danmark dejligst”.
Den ny konge havde inspireret Georg Metz til at causere over kongerækken fra før “Ruder Konge” og til 10.Christian.
Afbrudt af tidsrelevante salmer og sange.
Forrfatteren fik en helt uventet “gave” da han skulle skrive sidste kapitel.
22. januar mødtes vi igen, denne gang for at høre Anders Ravn Sørensen, historiker og forfatter fortælle om Børsen gennem 400 år.
Den Børsen, som næppe nogensinde før har påkaldt sig så stor opmærksomhed som nu efter den omfattende brand.
Anders Ravn Sørensen var i gang med at skrive sidste kapitel, da branden brød ud, så mere højaktuelt kan en historisk bog næppe være.
Fotos: Annette Hartung
Tre forfattere, omkring 100 engagerede tilhørere, en ordentlig stak bøger. Så kan det da ikke gå helt galt til den årlige bogcafe i Veteranklubben. Det var tre meget forskellige bøger, der blev præsenteret, og eneste problem var, at der nok var for kort tid til den enkelte.
Første mand på podiet var Jakob Sorgenfri, journalist på Politiken. Han fortalte detaljeret, hvordan forbruget af skærmtid er nærmest eksploderet. Dels betød det, at skærmforbrugere kunne være til fare i trafikken, dels går det mærkbart ud over vores koncentrationsevne. Så som titlen på hans bog siger: Kig op.
Næste forfatter, Amalie Matthiassen, har i sin bog ”Løgnen” skildret, hvordan hun oplevede, at hendes mand igennem fem år, Per Christensen, formand for fagforeningen 3F, systematisk dyrkede hele to parallel-ægteskaber.
En overraskende fortælling for mange, blottet for selvmedlidenhed og hævntørst, men en nøgtern beskrivelse af en usædvanlig situation.
Sidste gæst var Michael Meyerheim, der dels fortalte om sin families skæbne i skyggen af 
nazismen og om familiens liv i Berlin og København. Og om hans spring fra feteret korrespondent i Washington for Politiken til karrieren som vært for Lykkehjulet på TV 2 og derefter skattet vært i diverse talkshows.
En eftermiddag med udbytte.
ersc (Alle fotos taget af Annette Hartung)
Det var synd for de veteraner, som ikke var til årets julefrokost på Kareten, for den var rigtig god og hyggelig. Maden var god og traditionel, og veltillavet. Og der var seks mandler og seks skrabelodder til de heldige, men kun tre blev indløst.
Der var en chatGPT-genereret velkomsttale fra formanden – jojo, Veteranerne er med helt fremme😀. Og chatGPT’ en havde minsandten også hjulpet Karen Ellegaard med årets julesang.
Vi havde naturligvis også den traditionelle quiz, som I kan sidde og hygge jer med på computeren indtil 15. december.
Sidste års vinder var Søren Baumann som vandt et års gratis medlemskab!
Men dagens clou var Georg Metz som var inviteret til at holde noget, der lignede “talen for damerne”. Og det gjorde han – og gid damerne var ligeså elegante som talen.
Hby (foto: Annette Hartung)
Ole Sønnichsen og Jesper Clemmensen skriver ikke blot godt og fængslende. De fortæller også levende og fængslende om den slette person, journalist Flemming Sørensen der var stasiagent. Farlig mand hedder den bog, de to har skrevet om Flemming Sørensen, der som udenrigskorrespondent ved forskellige danske medier havde let adgang til fortrolige papirer, som lystigt angav mennesker, som blev frikendt i en retssag og som døde paranoid, sølle og drikfældig i sit hus på Møn. En eftermiddag med en gevaldig røverhistorie fra det virkelige liv.
Foto: Annette Hartung
Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, sover med telefonen tændt, og på telefonen er der en app, som sender luftalarm i Ukraine. Så er han helt ajour, hvad enten han er i Ukraine eller herhjemme, når morgenen melder om missil angreb, dræbte og sårede.
Anders Ladekarl fortalte, så der var helt tyst i salen, om Røde Kors-indsatser i krig og ved naturkatastrofer, jordskælv eller oversvømmelser.
Det var stærke historier. Men det var godt at høre, at så mange tusinder frivillige gør en indsats for deres medmennesker.
Foto: Annette Hartung
Med tre arrangementer blev oktober temmelig travl for de flittige veteraner – møderne spændte fra fortiden til nutiden i Danmark – og så over på den anden side af Atlanten til fremtidens USA.
N F S GRUNDTVIG Hvad vi ikke lige vidste om gode gamle Grundtvig, præst, polyhistor, politiker, debattør, skribent og sang-og salmedigter som ingen anden, fik vi at vide, da vi 10 oktober besøgte Vartov og leder af Grundtvig-akademiet Ingrid Ank mindede os om vigtigheden af tolerance og udsyn.
DEN UVENTEDE ADVOKAT René Offersen, kendt forsvarsadvokat fra spektakulære sager gav os 23. oktober indblik i et advokatliv med sager som den om Farumborgmesteren Brixtofte, forsvarer for Inger Støjbjerg i Rigsretssagen og sagen mod Claus Hjort Frederiksen.
TRUMP ELLER KAMALA Og allerede 29 oktober mødtes vi igen til 2 timers intenst indblik i amerikanernes måde at anskue verden på. Helt modsat danskernes (europæernes). Det var Kristian Mouritzen erfaren USA kyndig der tegnede et – desværre – mørkt billede af verdens situation op til og efter det amerikanske valg.
Da de fleste af os på et tidspunkt har levet af at formulere os skriftligt og ikke bare har skullet udbrede egne meninger, var det interessant for medlemmerne at høre en professionel taleskriver.
Sådan en er Anita Furu. Hun har haft som levevej at skrive taler for hele fire statsministre: Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Mette Frederiksen. Hvordan man klarer at have fire så forskellige stemmer inde i hovedet, fortalte hun en eftermiddag i Bethesda.
Som rigtig, tidligere embedsmand gav hun ikke ved dørene med personlige anekdoter, heller ikke, da Formanden forsøgte at afæske hende hemmeligheder om Dronningens nytårstale. Så det var ikke hemmelighedernes vagtparade, men en nøgtern beskrivelse af et usædvanligt job.
ersc
Det var en samling trætte, men også mætte deltagere, der sad i bussen fra Gedser til København efter en koncentreret tur til Berlin. Seks dage med et meget lærerigt program. Så alle var på hjemturen en del klogere end på udturen.
Frederik den Stores slot Sanssouci i Potsdam
”Magt” var nøgleordet på turen. Både erhvervelsen og udøvelsen af magt. Så naturligt nok var et af de første punkter på programmet besøg på Frederik den Stores slot Sanssuci i Potsdam. Hvorfra kongen af Preussen udøvede sin magt i smukke omgivelser.
Omgivelserne var nærmest det modsatte, da vi besøgte Stasis undersøgelsesfængsel Hohenschönhausen midt i det tidligere Østberlin. En rystende oplevelse at se, hvordan regimet udøvede sin magt med ikke mindst psykisk tortur.
En celle i Stasis forhørsfængsel Hohenschönhausen
Mere opmuntrende blev det bestemt ikke, da vi besøgte Topographie des Terrors, stedet, der under Nazitiden var hovedkvarter for bl.a. SS og Gestapo. Egentlig mere et dokumentationscenter end et museum, men igen rystende at se vidnesbyrd om nazismens udøvelse af magt.
Turen omfattede også møde med spidskandidaten for partiet Alternative für Deutschland i delstaten Brandenburg, Dr. Christoph Berndt. Han gav, udmærket tolket af Henrik Kaufholz, sin forestilling om fremtiden i Tyskland.
Gleis 17, hvorfra tusindvis af jøder blev sendt i koncentrationslejr
Turen havde dog også sine mange lyse sider. Bl.a. besøg på den danske ambassade, hvor Mathias Sonne, tidligere journalist, nu diplomat, fortalte bl.a. om forskellen på diplomati og journalistik. Der var også besøg i kuplen over Rigsdagsbygningen ved siden af Brandenburger Tor og som rosinen i pølseenden en sejltur igennem Berlin på floden Spree. Altsammen i usædvanligt pragtfuldt sommervejr og god varme. Måske lige lovlig varmt til at spise Schweinehaxe mit Sauerkraut. Og godt med fadøl. Men det gik bestemt altsammen, ikke mindst takket være en yderst kompetent tilrettelægger og rejseleder Henrik Kaufholz. Man kunne i den grad mærke, at han har tilbragt adskillige år i Tyskland som korrespondent for Politiken.
ersc (Fotos: Erik Schnettler)
Det handlede om AI, artificial intelligens.
Det var svært stof, alligevel sad 80 veteraner og lyttede intenst til den i Danmark, der ved mest om det, Penille Tranberg.
De færreste ville nok eksamineres i teksten bagefter, men det er godt at stå på tæer en gang imellem .
Der var gode råd undervejs til, hvilke tjenester, man kunne anvende i stedet for de gængse tjenester ejet af store firmaer. Annette Hartung var vaks og fotograferede en af de centrale slides i Pernille Tranbjergs præsentation. Klik for at se billedet i læsbar størrelse.
Foto: Henrik Lüthcke
Det kunne simpelthen ikke være skønnere augustvejr, da 52 veteraner tog på sensommerudflugt til Dyrehaven mandag 12. august.
Vi manglede stråhatte, men ellers var scenen sat til ren nostalgi, da vi kørte i kortege gennem det flotte terræn.
Efter køreturen mødtes vi af Jørn Sigurdsson fra Bakkeekspressen.
En teltholder, som virkelig kunne underholde os. Hans virksomhed har rutsjebanen, som vi var inde og se i den lille have, som ligger godt skjult under banen.
Vi manglede måske nok lidt væske undervejs, for solen var rundhåndet, men det fik vi så sammen med dansk smørrebrød I Restaurant Valentino.
Test Helle, foto: Peter Kay
Engang var der nogen der seriøst foreslog at bygge en sluseanlæg som skulle løfte skibe til Sydhavnen op over Langebro. Vildt, og ikke den eneste spektakulære plan for Københavns Havn gennem tiderne.
Louise Augusta Krogh fortæller om havnens historie. Øverst fortæller Hans Vasehus om havnens fremtids-planer. Foto: Annette Hartung
Historiker og samlingsansvarlig Louise Augusta Krogh fortalte om tiden fra første båd der anløb og Havnebygmester Hans Vasehus tog sig af nutiden og fremtiden med bl. a. Lynetten.
Og i øvrigt en lille annonce: i stuen i By og Havns smukke hus er der en lille interessant udstilling. Gratis adgang.
Lisbeth Knudsen, yderligere præsentation overflødig i mediekredse, indledte vores generalforsamling med sikker tour de force gennem medielandskabet. Fortid, nutid og fremtid. Foto: Annette Hartung
Helle Bygum bød velkommen til godt 80 medlemmer.
Bodil Kofoed blev valgt til dirigent og gav ordet til formanden:
Helle Bygum: ”Siden sidste generalforsamling har vi mistet otte kolleger. De er Elisabeth Poulsen, Svend Georg Laumann Jespersen, Birthe Hassager Meier, Eigil Holm, Svend Harry Nielsen, Rikke Lykke Hagenberg, Pia Merete Bønnicke Funder og Michael Asger Quist Møller. Ære være deres minde!
Flot fremmøde
Vi har haft et dejlig travlt år, og I er flinke og flittige til at møde frem. Vi har haft møder med over 100 deltagere. Bl. a. til mødet med Friis Arne Petersen, som fortalte om det ændrede verdensbillede, som han som tidligere topdiplomat ser det. I en helt anden genre har vi lige besøgt vores journalistiske kolleger på TV Glad. De som kom, kan bevidne, at det var en både underholdende og bevægende oplevelse. Vi har haft besøg af Søren Brostrøm, af Olav Hergel, Bertel Haarder, besøgt TV2, lyttet til direktøren for det hele Stig Ørskov, Politiken, Marie Louise Toksvig, som laver moralsk journalistik på DR, orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, Poul Nesgaard og professor Kim Schrøder, som viklede os fuldstændigt ind i slides med kurver og tabeller om, hvorfor det går så dårligt i dansk presse.
Og så har vi naturligvis sunget det nye år ind med Georg Metz.
Bogcafé og teater
Vi har haft den årlige bogcafé med Egon Clausen, Kirsten Stubbe Teglbjærg og Anne Sofie Kragh. Så vi har hørt om jyder, smuglere og Morten Messerschmidt. Vi spænder vidt.
Den årlige bogcafé bestyres af Erik Schnettler – og tak for det. Sammen med Annette Hartung sørger han også for, at vi bliver opdateret på teaterfronten. Der er i år solgt 612 billetter til 23 forestillinger. Størst tiltrækningskraft har Grønneårds Teatret. Cirkusrevyen var også en succes, mens forestillingen “Bevægelse” i Skuespilhuset kun solgte 1 billet. Tak til både Erik og Annette.
Og så må jeg da ikke glemme julefrokosten, hvor Erik Schnettler underholdt med anekdoter fra et journalistliv før digitalisering og kunstig intelligens.
Udflugter
For slet ikke at nævne sommerudflugten til Malmø med overraskende kanalrundfart og besøg i Turning Tower. Det var Terkel Spangsbo, aktiv bestyrelses-suppleant, der er meget nordisk kyndig, som sammen med Peter Kay, en anden stor turoperatør i bestyrelsen, havde arrangeret.
Samme duo står også for den tilstundende sommerudflugt 14. juni. Denne gang til Masnedø og Vordingborg. Hvorfor lige de destinationer får i snart mere at vide om. Men altså det er 14. juni.
Også tak til jer.
Rejser
Vi rejser jo også. Vi har bl. a. været på Jaruplund Højskole igen. Men denne gang mere på Føhr og Helgoland og i Flensborg end på selve højskolen.
Vi har været en sviptur i Oslo. Skønt at se, hvordan den by har udviklet sig. Vi havde en fantastisk guide, og øllen er slet ikke så dyr. Kronen står i 60 norske øre!
Og for at pudse vores viden om EU af her op til valget har vi besøgt Bruxelles. Fire koncentrerede dage med politikere og kloge embedsmænd.
Vi ville også gerne have været til valg i USA, men prisen var dog et nummer for pebret. Men tak til Henrik Kaufholz for at stå for planlægningen af den tur, turen til Bruxelles og sensommerens tur til Berlin. Og hvis I nu siger, hov, Berlin… hvad er nu det, så tag en snak med Henrik.
Terkel Spangsbo pusler også med en rejse til Gotland, som han er verdensmester i, til august 2025. Og vi har flere ideer. Problemet er lidt, at det er blevet så skidedyrt at rejse.
Tag tilmeldinger alvorligt
Og så lige her til sidst en kærlig opsang til alle. Jeg vil bede jer om at tage jeres tilmeldinger til arrangementer alvorligt. Selv om de er gratis, så skal en tilmelding betragtes som bindende. Og bliver man forhindret, må minimum være, at man melder afbud. På TV Glad havde jeg fået presset 30 pladser ud af dem. Og vi havde folk på venteliste. Der kom 20! Fem havde dog meldt afbud, har det vist sig. Men fem udeblev bare. Det blev bemærket af vores vært. Jeg synes, det er pinligt, og jeg synes, vi skal huske på, at folk stiller sig til rådighed for os, som regel kvit og frit. Det er ret enestående.
Bethesda-møder
Og det koster såmænd foreningen penge at melde sig til arrangementer her i Bethesda, hvis man bliver væk. Der serveres nemlig kaffe og kage efter antallet af tilmeldte…
For at jeg nu ikke skal fremstå som en sur formand, vil jeg godt sige tak for alle de fulde huse vi har haft. Når vi har omkring 90-100 deltagere til et møde, så er det lige ved at være en tredjedel af medlemmerne. (Også selv om nogle er inviterede) Det er superflot!
Og det var så første del af formandens beretning.
Regnskab
Herefter gennemgik Annette Hartung regnskabet, som blev godkendt. Veteranklubben har 338 medlemmer. Kaffe, te og kaffe stillet frem på møderne gav et underskud på i alt knap 20.000 kr. Trods det oplyste Annette, at bestyrelsen har vedtaget at holde fast for betaling af 20 kr. for kaffe og 20 kr. og for kage. Betaling med MobilePay er nemt, men ikke gratis. For hver betaling koster det 0,99 pct. af købesummen i gebyr til Mobile pay. Endvidere blev det oplyst, at 80 medlemmer endnu ikke har betalt kontingent.
Valg
Formanden Helle Bygum var på valg og blev genvalgt.
Peter Hertz ønskede ikke genvalg. Ny til bestyrelsen blev valgt suppleant Lucas V. Engell.
Som ny suppleant blev valgt Jens Peter Skaarup
Formanden bød velkommen til det nye bestyrelsesmedlem og den nye suppleant: ”Velkommen til et hyggeligt arbejde. Vi er faktisk en rigtig hyggelig forsamling, som mødes hos Annette – som ved Gud også serverer frokost for os. Tak!
Og så vil jeg sige tak til dig, Peter (Hertz). Jeg har indtryk af, at du har siddet en menneskealder i bestyrelsen. Jeg har kun siddet i to år! Så jeg vil give ordet til Erik Schnettler, som kender dig rigtig godt.
Der skal også lyde en tak til Karen Ellegaard for hendes utrættelige arbejde med referater og forsøg på at holde styr på til- og frameldinger. Og en kæmpetak til Annette, som ikke blot er kassemester, men simpelthen er den, der holder sammen på Veteranklubben.
Her til sidst vil jeg sige tak til Peter Høvring for hans arbejde med hjemmesiden. Jeg tror, at vi ikke er de mest snorlige opdragsgivere, men samarbejdet er godt.
Jeg skal bestemt også huske at takke Kreds 1 for deres julehjælp til de fattige gamlinger. De 30.000, vi fik igen i år, betyder virkelig noget for os, så stor tak…. og gid det beløb vil vokse. Den bøn fremsætter jeg hvert år skriftligt til formanden. Må den blive hørt en dag.
Særlig tak
Og endelig, men ikke mindst, skal der lyde en særlig tak til en helt særlig hjælper.
Det er Mette Eeg fra Kreds 1, som sidder på Gammel Strand og holder styr på os. Og det kan godt være lidt af en opgave. Så med buketten her vil vi gerne sige dig en stor tak for din indsats.”
Eventuelt
Erik Schnettler, der har kendt Peter Hertz siden han mødte ham i1973 på Politiken, takkede for hans indsats i bestyrelsen ved at overrække ham en flaske Vintage portvin og bogen ”Annas Sang” af Benjamin Koppel.
Næste arrangementer
Veteranklubbens næste arrangement er tirsdag den 21. maj, dagen efter pinse. Københavns Havn lukker os ind og fortæller om havnens utrolige forandring. (se separat opslag)
Der er sommerudflugten 14. juni. Og første møde efter ferien er 21. august, hvor vi skal høre om kunstig intelligens.
30 april. Vi besøgte de utrolige journalister og tv-folk på TV Glad der bl a har lavet de to særlige samtaler med Thomas Helmig og statsminister Mette Frederiksen. Her ses redaktionschef Nathalie Bitton som sammen med medarbejderne tog sig af os. (Foto Annette Hartung)
Journalistveteranerne mødes med Stig Ørskov, JP/Politiken
Den 18. april besøgte vi Politikens hus, hvor “direktøren for det hele” på Rådhuspladsen, Stig Ørskov, førte os igennem Politiken og Ekstra Bladets (med flere) vej fra print til digitale produkter. Det går meget godt der på Rådhuspladsen, mens næsten alle andre medier er i svare kvaler.
Foto: Peter Høvring
12. februar havde vi besøg af erfaren, klog og kontant journalist, Marie Louise Toksvig fra DR P1, som fortalte om ordentlig journalistik og journalistisk etik.
14. marts. Over100 havde tilmeldt sig mødet med diplomaten par excellence Friis Arne Pedersen (billedet), der kunne fortælle os om Den forandrede verden – som også hans seneste bog handler om.
40 forventningsfulde veteraner tog til Bruxelles 5 marts 2024
Og vendte trætte og kloge hjem 8. marts efter en hyggelig og oplysende tur rundt i EU parlamentet og Europa-relevante institutioner. Det krævede vores fulde opmærksomhed fra klokken 8 morgen og gode ben dagen igennem. Ikke mindst den sidste dag, hvor belgierne fejrede kvindernes internationale kampdag med transportstrejke og demonstrationer. Det var lige ved at gøre turen til lufthavnen meget spændende.
Ukrainerne er i defensiven, europæiske NATO-lande kan ikke finde de granater, Ukraine desperat efterlyser, og USA vil – Trump eller ej – fortsat vende sig mere og mere væk fra Europa. Og det danske forsvar er efter mange års besparelser fuldstændigt på hælene.
Sådan lød de alt andet end opmuntrende budskaber fra orlogskaptajn Anders Puck Nielsen og journalist Kasper Junge Wester, der onsdag 28. februar for en stopfyldt sal i Bethesda præsenterede deres ny bog ’Krigens logik’.
Det store spørgsmål er ifølge Anders Puck Nielsen, om Rusland vil teste NATO. ”Vil USA komme til undsætning, hvis Rusland laver et angreb på Finland eller Estland?
Indtil nu har vi kunnet stole på NATO’s musketéred. Men kan vi stadig det?”
De to oplægsholdere gjorde også opmærksom på, at vi i Danmark hele tiden har set NATO som en garanti for, at nogen kommer os til undsætning, hvis kongeriget bliver angrebet.
Men nu er det Danmark, der eventuelt skal komme de baltiske lande til undsætning. Og det kan det nedslidte danske militær ikke.
Der kan ifølge Anders Puck Nielsen ikke herske tvivl om, at præsident Putins mål ikke kun er at erobre Ukraine, men også at få NATO til at falde fuldstændigt fra hinanden. Så der er god grund til den politiske forvirring og nervøsitet i europæiske regeringer. ”Rusland har i dag halvandet års forspring, når det drejer sig om oprustning”.
Foto: Peter Høvring
I årets Bogcafe kom vi vidt omkring. Fra den vestjyske muld til 60ernes københavnske smuglerkonger og videre til et underholdende portræt af Dansk Folkepartis karismatiske formand.
Først fik vi en smagsprøve på vestjysk humor med journalisten og forfatteren Egon Clausen. I dag bor han i det noble Gentofte men har bevaret sit jyske lune fra en opvækst i Vestjylland.
Med anekdoter fra sin nyeste bog ”Vestenvind” underholdt han os med billeder fra det barske Vestjylland over de københavnske kultursaloner.
Og Egon kan både skrive, tegne og fortælle.
Og fra de gæve vestjyder til de københavnske smuglerkonger.
“Cigaretter, whisky, penge og piger” er titlen på journalisten Kirsten Stubbe-Teglbjærg historier om de folkekære smuglere fra 60’erne, der blev kendt som ‘smuglerkongerne’.
Navne som Bent Ricardo Madsen og Alexander Blask blev folkehelte. De levede et liv på kanten med sprut, cigaretter og piger jagtet af toldvæsenets motorbåde.
Og sidst fortalte journalisten Anne Sofie Kragh (foto øverst) om sin nyeste bog “Showbiz” med undertitlen ”I hælene på Morten Messerschmidt”, som er blevet kaldt meget, bl.a. “en selviscenesættende showman”.
Anne Sofie Kragh fortalte også om sin research og arbejdsmetoder. Om hvordan man kommer ind under huden på en politiker med mange lag og samtidig holder afstand. Og ifølge forfatteren selv har bogen om Messerschmidt klart været den sjoveste bog at skrive.
Tre meget forskellige bøger og forfattere, som dog havde det til fælles, at de slet ikke kan lade være med at fortælle ” gode historier”.
Tekst Bodil Kofoed, fotos Annette Hartung
”Jeg tilbringer helst så kort tid som muligt ved skrivebordet. Det er ude i livet, der hvor det smager, lugter, føles, at livet leves og sproget blomstrer.” Bare ét af de mange guldkorn, forfatteren, journalisten, Cavlingprismodtageren Olav Hergel kom med, da han foran omtrent hundrede medlemmer af Veteranklubben fortalte om sit liv som journalist i almindelighed og om sin bog ”Jeg husker dagen som lys” i særdeleshed.
Han fortalte om bogens lange tilblivelseshistorie og om, at det ikke skulle være en bog om hans mor, hvis liv ellers indeholdt mange overraskende elementer. Moderen havde en lang, ulykkelig kærlighedsaffære med digteren Thorkild Bjørnvig. I perioder i Olav Hergels barndom spillede moderen stum overfor Olav og hans søster, overfor alle. Moderen endte med at tage sit eget liv.
Ej heller om hans far, uddannet læge, der arvede en stor sum og derefter gik i hundene. Nej, bogen handler om hans livtag med den psykiske sygdom OCD, en sygdom, hans mor i øvrigt også led af og en sygdom, som pålagde ham alverdens tvangshandlinger. En sygdom, han sent i livet fik diagnosticeret og som han nu holder i ave med lykkepiller.
Men der var også journalistik i Olav Hergels meget medrivende foredrag. Han fortalte, hvordan han, som var et af fire medlemmer af en gravegruppe på Berlingske, skrev den artikel om skibsreder A.P. Møllers samarbejde med tyskerne under besættelsen, en artikel, som medførte, at A:P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, solgte alle rederiets aktier i Det Berlingske Officin, som A.P. Møller ellers var hovedaktionær i. Og han fortalte om de anfægtelser han havde i forbindelse med den sag. Og om, hvordan et vigtigt brev, som A.P. Møller sendte til Det Tyske Handelskammer, tegnede et anderledes billede af den skibsreder, den første artikel satte nationale spørgsmålstegn ved. Et brev, hvor A.P. Møller allerede i 1942 venligt med bestemt afslog at blive medlem af Det Tyske Handelskammer, noget, han ikke under nogen omstændigheder ville have del i, så længe Danmark var besat af tyskerne.
En eftermiddag, der i høj grad gav de mange fremmødte stof til eftertanke.
ersc (tekst og foto)
Tv- og filmmanden Poul Nesgaard havde glemt sit manuskript, da han tirsdag 10. oktober gæstede veteranklubben. Nesgaard, der er opvokset i en indremissionsk familie, er dog i tidens løb kommet så ofte i Bethesda, at han var helt på hjemmebane. Han kom først i vanskeligheder, da han skulle citere Goethe og den i verdenslitteraturen lidt mindre kendte Mogens Rukov. Så her er et par Rukov-citater, Nulles makker har eftersendt, da han kom hjem og fandt manus:
Første citat: ”En kunstskole vil altid befinde sig i et eller flere dilemmaer. Dilemmaet mellem fællesskabets og egensindighedens krav og natur. Dilemmaet mellem fantasiens og talentets udfoldelse mellem skoling og regelsæt for blot at nævne de vigtigste.”
Andet citat: ”Den enkelte elev er langt rigere på talent end nogen teoretisk kortlægning kan præstere. Fryden, kærligheden, det hellige, det sublime ligger under bevidsthedens konkrete tænkning. Det er disse lag, en kunstskole skal skabe rammerne for, så de forløses. Det gøres ikke ved døv/blind styring og konkret tale, men ved musikalsk indleven i samværets muligheder og abstraktioner.”
De to Rukov-citater rummer kun en del af det, Poul Nesgaard havde på hjerte og som blev mødt med klapsalver fra de 70 journalistveteraner, der måtte op på de åndelige tåspidser for at følge med.
Henrik Kaufholz (Foto: Henrik Luthcke)
Møde med Simon Emil Ammitzbøll-Bille
Da klokken var 5 minutter over to, blev formanden urolig.
Et kvarter over stærkt urolig. Hverken telefon eller sms gav resultat.
Her sad vi, 84 forventningsfulde veteraner i Bethesda den 26.september, og ingen Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Dagens taler.
Men journalister er jo snarrådige. Først rejste Nikolaj Ifversen sig og fortalte om rejsen til Rudkøbing og starten på hans glorværdige karriere.
Så følte Jette Sachs sig inspireret til at berette om livet på Holstebro Dagblad, især på Struer redaktionen.
Så fortalte formanden om, hvad der sker, når man følger redaktørens råd om at peppe retsreportagen fra Skanderborg Ret op.
Så var der hul igennem til en flov Simon Emil Ammitzb
øll-Bille som fik “ordre” til at komme.
Imens fortalte Annette Hartung om en bevægende oplevelse på en nys overstået rejse til Warszawa.
Stadig ingen Simon Emil.
Da der nu var gået 45 minutter – skønt meget underholdende – besluttede formanden, at mødet var slut.
Men i det sekund hun sagde “Tak for idag” gik døren op, og en forpustet og løbesvedig foredragsholder kunne spæne de sidste meter til talerpulten.
Og de, som var blevet, og det var så absolut de fleste, blev ikke snydt for en veloplagt fortælling om livet på Christiansborg. Om studehandler, om stressfaktorer bl. a. når man er i regering med en “totalt uberegnelig” Lars Løkke Rasmussen, om hovsa-forslag, om hvem der overhovedet ikke kan være i stue sammen, hvad der unægtelig vanskeliggør samarbejde, og om magtkampe: hvis du har magten, så har jeg den ikke. Så enkelt er det ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
En anderledes og på mange måder spændende eftermiddag.
Helle Bygum
Da Bertel Haarder første gang stillede op til Folketinget , blev han ikke valgt ind. Det var ved jordskredsvalget i 1973, hvor vælgerne stemte Fremskridtspartiet, CD og Kristeligt Folkeparti ind.
Men ved valget i 1975 blev han valgt, og det er han blevet lige siden, indtil han ved sidste valg sagde stop.
Allerede i 1982 blev han undervisningsminister, hvad han så har været i over 10 år foruden minister i mange andre ministerier.
I 1982 var det Poul Schlüter, der styrede en fire-parti regering, og det gjorde han godt. Og, pointerede Bertel Haarder, en af hans styrker var bl a, ikke at tale grimt om de andre partier og på den måde profilere sit eget.
En af eftermiddagens tilhørere var Veteranklubbens æresmedlem og absolut ældste medlem: Tove Schmidt, 101 år. (Foto Annette Hartung)
En flertalsregering senere, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen havde optaget Liberal Alliance på ministerlisten, var langt mindre harmonisk og direkte dysfunktionel, mens den nuværende flertalsregering fik anerkendelse og optimistiske ord med sig.
At demokratiet skulle være i krise og politiske skandaler følge skandaler blev pure afvist alene af den grund, at skandalerne afsløres og undersøges. Og domstolene er garant for, at det går åbent og retfærdigt til.
Danmark er af gode grunde, sagde han, nummer 2 på Transparency Internationals liste.
Hvis noget er i krise, er det ikke demokratiet og politikerne og embedsværket, men pressen. Som Bertel Haarder stort set har haft et fornuftigt forhold til, mens spindoktorer, presserådgiver eller taleskrivere ikke har fået adgang til hans ministerkontorer.
Helle
Der var nok ikke så mange, der havde forventet en usædvanlig smuk oplevelse ved at besøge Malmø, men det fik vi. Også i den grad.
Veteranklubbens traditionsrige sommerudflugt gik i år til Malmø, som vi på en herlig kanalrundfart oplevede fra søsiden. Masser af grønne åndehuller i den by, masser af nybyggeri. En driftig by som vi normalt ikke oplever, når vi kommer over broen og bare skal på shopping.
Vores første stop var Lernacken – et udsigtsområde lige ved Øresundsbroen. Her var der kaffe og velsmurte rundstykker – produceret af gode folk fra Foreningen Norden, som bistod den primære turarrangør Terkel Spangsbo med arrangementet.
Efter en lille køretur blandt svenske velhavere på strandvejen sprang vi i en stor og behagelig turbåd med en sød og vidende guide, som talte forståeligt svensk (vi var jo i Skåne).
Uden mad og drikke går det jo ikke og 72 mennesker dumpede ned i Nyhavn på Møllevangstorget til pannbiff og stegte kartofler. Og øl.
Et nyt højdepunkt, i bogstaveligste forstand, ventede os i det markante landmærke Turning Torso. 190 meter højt, 54 etager. Vi stod af på etage 53 og fik foruden en vild udsigt (skyfri himmel) også et underholdende foredrag om huset/skulpturen. Alt er udlejet og prisen er ikke afskrækkende for en københavner: 22.000 (dkk) månedligt for 190 kvadratmeter, en formidabel udsigt, døgnbemandet reception som bl a tilbyder hunde og katteluftning. Også om natten.
Nede på jorden igen landede vi i Tårnby og kunne sige tusind tak til Terkel Spangsbo, Peter Kay og Annette Hartung (medhjælpende turplanlæggere). Ingen af dem havde indflydelse på vejret, men hold op, hvor skønt, at det hele kunne opleves i strålende skovturssol.
Ref. Helle.
Der kunne komme en, endda tyk, bestseller ud af de to år med coronaen i Danmark set fra Sundhedsstyrelsen. Men det gør der ikke.
Søren Brostrøm har ellers fået alle mulige tilbud fra forlag, og han er helt klar over, at han kan fortælle danmarkshistorie, men der er åbenbart ting i forløbet, som en topembedsmand ikke kan eller vil dele. Endnu. Men han er ikke på julekort med Barbara Bertelsen, fik vi da at vide.
Mødet med Brostrøm var et tilløbsstykke (124 tilmeldte), og han fortalte generøst i to timer om, hvordan, blandt andet, man lykkes med at lukke et helt land ned. Og samtidig bevare befolkningens tillid og undgå konspirationsteoretikere og miskreditering af politikere og myndigheder.
Til hans overraskelse var det ikke de sociale medier folk tyede til, men de gammelkendte redigerede medier. Og selv om de uendeligt mange pressemøder var anstrengende, så mente han kun, han mistede tålmodigheden med journalisterne en enkelt gang.
Men han efterlyser generelt fagmedarbejdere, journalister som kan gå kritisk til værks, så der ikke bliver for meget “research for åben mikrofon”. Fagmedarbejdere, som blandt andet har et kildenet, så det ikke bliver de samme 2-3 mænd, der altid kommenterer på sundhedsspørgsmål.
Hvad fortryder han? Ikke ret meget, men nok lukningen af skoler og daginstitutioner, da det blev en realitet.
Hvad er han mest stolt af? Vaccineindsatsen. Tilliden til vaccinen og den enorme udbredelse. I de år under pandemien var han en ren rock star, og når han sagde hop, spurgte vi….hvor højt?
Til august forlader han sin stilling. Det er en hemmelighed, hvad han så skal lave.
Helle Bygum
32 glade veteraner gik 24 maj om bord på DFDS’ skib Crown of Scandinavia med destination Oslo.
Man taler altid om indsejlingen til Oslo, og den er også betagende smuk, men udsejlingen fra København kan bestemt også noget. Ikke mindst når majsolen følger med.
Vi startede med fælles drink i baren, men derefter var vi noget spredt og på egen hånd på det store skib til næste morgen, hvor en formidabel god guide med smittende begejstring dirigerede en bus rundt i byen, så vi på tre timer fik et godt indtryk af en by i rivende udvikling.
Hun fik os også til at gå op og igennem Vigelandsparken (der er mange trin og mange statuer). En særegen oplevelse hvad enten det er første besøg eller genbesøg. Men en god oplevelse.
Om hotellet kan man vist bedst sige, at det lå supercentralt i byen, der var god og gratis kaffe i lobbyen og et fyldigt morgenbord. Men sparsomt oplyst var det nu.
Pyt, det var jo heller ikke der, vi skulle opholde os, for byen har bygget så mange nye kulturtilbud, som lå og ventede på os.
Fx Munch Museet, eller Operaen, som denne referent synes er imponerende, flot og raffineret, det store nye bibliotek, Nationalmuseet foruden de “gamle ” seværdigheder som Domkirken og Rådhuset.
Og meget, meget mere. To dage er bare slet ikke nok i denne lille metropol.
Men man kunne slappe lidt af om aftenen i Operaen, hvad nogle af os gjorde, mens Mozarts Cosi van tutte og især tenoren Magnus Ingemann Kjelstad smeltede hjerter.
Næste eftermiddag var det allerede ved at være slut. Hjem igen, men med maner og stivet hvid dug, farseret vagtel og tarte au citron.
Og som vi lagde ud, sluttede vi af med en drink i baren. Og en solbeskinnet indsejling til København.
Helle (fotos: Nikolaj Ifversen, Annette Hartung, Thomas Christiansen)
Referat af generalforsamlingen i Journalisternes Veteranklub 9. maj 2023 i Bethesda, Rømersgade, København
Klubbens formand Helle Bygum bød velkommen til en velbesøgt generalforsamling i Bethesda. Jens Peter Skaarup blev valgt til dirigent og indledte med at konstatere, at bestyrelsen havde kludret lidt i indkaldelsen til generalforsamlingen. Hans bemærkninger affødte en let irettesættelse til bestyrelsen og til munterhed blandt de ca. 85 fremmødte deltagere.
Herefter gav dirigenten ordet til formanden, som bad forsamlingen rejse sig for at mindes de gode kolleger, som Veteranklubben har mistet siden 1. maj 2021: Merete Hoff Hansen, Søren Larsen, Elise Nørgaard, Pierre Jacques Sales, Inger Merete Aller, Jens Kofod og Benny Gorm Hansen.
Æret være deres minde!
Travlt år og gode foredragsholdere
Herefter aflagde Helle Bygum beretning.
-Vi har haft et, herlig travlt år med mange virkelig gode foredragsholdere og virksomhedsbesøg. Hvis altså man kan kalde Den Franske Ambassade en virksomhed. Men det kan man vel godt kalde Den Danske Bank, omend det var den museale del, vi var så heldige at blive vist rundt i. Vidunderlige gamle stuer, en god historie om Det Erichsenske palæ – og kunst i overdådige mængder.
Pragtfuld kunst fik vi også i den spritnye Østre Landsret, hvor retspræsidenten selv viste os rundt.
Enigma nåede lige at åbne, så stod vi der. Og senest har vi besøgt Kosmopol, det gode gamle Lorry – en vending jeg ikke tror de helt bryder sig om, for Kosmopol skal gerne være ny og anderledes regional tv-formidling.
Jeg har fået at vide, at kunsten at kede, er at ville have det hele med! Så nu nævner jeg blot i flæng store foredrags oplevelser: Mathilde Kimer om at være krigskorrespondent i Ukraine og forbandet af russerne. Politisk analytiker Michael Kristiansen skød sæsonen i gang efter sommerferien med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Besøget på Forsvarsakademiet som både var vellykket og lærerigt.
Vi har sunget med Georg Metz og Mogens Bänchke, hørt Thomas Ubbesen om den utrolige rejse langs grænsen til Rusland, hørt om spioner, og fået taget temperaturen på regeringen af Lars Trier Mogensen efter de første 100 dage, samt repeteret og perspektiveret vores viden om arbejdsmarkedet og forhandlinger af prof. Emeritus Flemming Ibsen. Philip Khokhar berettede om sin tid som Asien korrespondent med base i Kina. Senest har journalist Hans Davidsen-Nielsen forsøgt at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen.
-Jeg nævner tillige den tilbagevendende og herlige bogcafé.
Vi har selvfølgelig også haft en god julefrokost. I år på Kareten, hvor de gerne vil se os i år.
Vi var på sommerudflugt til bl.a. Korsør, og om lidt tager vi på sommertur til Malmø. Og når jeg nu er ved at se frem og ikke kun tilbage, så vil jeg da lige slå på tromme for Søren Brostrøm, som kommer her 6. juni. Vi har også inviteret Barbara Bertelsen, men hun har ikke svaret endnu (måske er sms’ slettet).
Nu skal jeg passe på ikke at kede, men vi har da også været i teatret mange gange. Tak til Annette Hartung og Erik Schnettler.
Hjemmesiden
– Som I måske har lagt mærke til, er vores hjemmeside under ombygning. Da vi var i nød og Hillmose bad om at blive fritaget, sprang Peter Høvring til, og han har nu en større opgave sammen med to nidkære kvinder: Annette og mig.
Og så har jeg i den anledning en bøn/forespørgsel: Kunne nogen af jer tænke sig at vedligeholde den kasse, der handler om bøger om journalistik og den slags? Den er ikke ført ajour, og det er træls. Rubrikkerne om sære gamle ord og formuleringer og erindringer er også nødlidende, så kom bare frit frem!
Vi har ikke været ude at rejse, i det forgangne år, men det skal vi. Nogle af os til Oslo nu, og senere på året til Jaruplund syd for grænsen. Men det får I meget, meget mere at høre om.
Kaffe og kage koster
I har vel allerede noteret at kaffe og kage og vand har fået en prisregulering.
Det kan Annette fortælle meget mere om. Så nu må ordet snart være hendes. Men inden vil jeg rette en særlig og stor tak for økonomisk støtte fra Kreds 1. Vi har i år modtaget 30.000 kroner i støtte fra Kreds 1, og de falder på et tørt sted. Så tørt, at hvis vi næste år modtager 40.000 kroner, så vi kan holde det høje aktivitetsniveau, så kvitterer jeg med et kys.
Helle Bygums beretning blev enstemmigt vedtaget.
Regnskab
Herefter aflagde kassereren Annette Hartung regnskab, som er udsendt til medlemmerne. Ved udgangen af 2022 var der 320 medlemmer. Veteranklubben kan i dag glæde sig over medlemsfremgang.
-Men succes koster, det er dyrt at leje salen her – selvom Bethesda både er billig og venlig og hjælpsom. Jo oftere vi mødes, desto dyrere er det for os, forklarede hun.
-Det er ret at skaffe foredragsholdere, men stadig flere vil ikke nøjes med 3 flasker god vin. Priserne på arrangementer er derfor steget væsentligt.
Flere og flere vælger at betale via MobilePay, som koster 0,75 kr. for hver eneste overførsel. Og vi får stadig stigende udgifter til mobile pay. For at vi fremover kan holde skindet på næsen, har vi været nødt til at sætte prisen op fra 10 til 20 kr. for hhv. kaffe og kage til møderne i Bethesda. Vores underskud var over 19.000 kr.
– At sætte aktiviteterne i lavere gear vil være ærgerligt. Derfor foreslår bestyrelsen en kontingentforhøjelse gældende fra næste år på 100 kroner, så betalingen til Veteranklubben fremefter andrager 300 kr. årligt.
Rejsekassen har sit eget regnskab. Den får bl.a. sine penge fra en evt. friplads på rejser, hvor nogle af de penge bl.a. kan bruges til en kop kaffe til deltagerne på rejser.
Adskilt regnskab
Børge Egelund kom med spørgsmål til Rejsekassens regnskab, som for ham både virker forvirrende og uforståeligt. Han foreslog at Rejsekassens regnskab skilles helt ud fra klubbens regnskab. Det forslag blev suppleret af Nikolaj Ifversen, som også støttede forslaget. Rejsekassen bør derefter have eget kontonummer. Ud over de to regnskaber findes også Teaterkassen. Men den har sit helt eget regnskab. Vedtaget at Rejsekassen skal have et særskilt regnskab, men før eventuelt oprettelse af særskilt kontonr. til Rejsekassen, skal muligheder og konsekvenser undersøges nærmere.
Regnskabet og kontingentforhøjelse blev vedtaget.
Valg
Peter Hertz, Karen Fredslund Ellegaard, Peter Kay og Erik Schnettler blev genvalgt til bestyrelsen. Terkel Spangsbo blev genvalgt som suppleant. Bilagskontrollant Marcel Buttrup blev genvalgt og Kaj Spangenberg genvalgt som suppleant for bilagskontrollanten.
Eventuelt
Der var ikke indkommet forsalg til punktet Eventuelt, hvor der ikke kan tage beslutninger. Helle Bygum bad forsamlingen om en tilkendegivelse af, om Journalisternes Veteranklub skal oprette en konto til frivillig indbetaling af beløb til støtte for journalister i Ukraine. Forslaget fik positiv reaktion fra forsamlingen med akklamation.
Helle Bygum sluttede generalforsamlingen med et par bemærkninger:
-Da jeg sagde ja til at blive formand for Journalisternes Veteranklub – jeg kan godt lide at sige det, det lyder så flot! – vidste jeg ikke, hvad jeg sagde ja til. Og det var nok meget godt.
Men jeg vil sige, at det faktisk er ret sjovt, blandt andet fordi I er meget søde til at sige tak for arrangementerne og rose os. Men allermest fordi der er en meget dygtig, behagelig og hyggelig bestyrelse. Og jeg synes, at det skal fremhæves, at alle bestyrelsesmøderne foregår hjemme hos Annette Hartung, som ikke blot stiller an med frokost, men også bager boller og rugbrød.
Jeg tror, det var hvad jeg havde på hjerte til denne lejlighed.
Tak!
ke
Da Poul Nyrup på valgaftenen i 1998 gik op ad trappen på Christiansborg og stak 4 fingre i vejret, signalerer han slet ikke “four more years”, men ” jeg giver en omgang til den konservative folketingsgruppe”.
De konservative havde fået en vælger lussing, og der – i det der skulle have været en munter forsamling, men nu var en trist en – sad partiets pressechef Niels Krause-Kjær.
Hvorfor det gik så galt, skyldtes et forkert budskab, manglende synlighed og opmærksomhed på grund af budskabet. Lød det fra Niels Krause-Kjær, da han forud for generalforsamlingen 9 maj i den grad fangede henved100 tilhøreres fulde opmærksomhed.
Og det er det, politik handler rigtig meget om. Budskaber der skaber opmærksomhed. Også selv om det ikke altid har en realpolitisk chance.
Emnet var “Kan man stole på politikerne? Kan man stole på journalister?” Og Krause-Kjærs svar var et ja til begge dele. Vi har gode politikere, “selv om nogle nok burde høre til på lageret” og dagens journalister er stort set dygtige og ordentlige. “Ingen journalist står vel op om morgenen og siger, hvordan kan jeg være mest utroværdig i dag?”
Demokratiet har det stort set også godt, sagde han, og han ville i hvert fald ikke være skyld i en nedtrykt stemning, når vi skulle til selve generalforsamlingen. Så han sluttede af med salutten “det var en smuk dag”. Som er hans sidste ord i alle hans bøger.
Helle (Foto: Annette Hartung)
Det var en stor og yderst lydhør forsamling, der forsagede 1. maj-begivenhederne i Fælledparken men i stedet begav sig til Missionshuset Bethesda for at høre om forviklinger og krinkelkroge i statens hemmelige tjenester, Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, også kendt som PET og FET.
Hans Davidsen-Nielsen har brugt næsten hele sit journalistliv på spioner og har skrevet bøger om det fascinerende univers. Senest “Spion blandt venner.”
Det var Hans Davidsen-Nielsen, journalist, der havde påtaget sig at forsøge at klargøre, hvad der er op og ned på sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og tidligere FET-chef Lars Findsen. Hans Davidsen-Nielsen, der har som journalist på Politiken og tidligere andre aviser, har i mange år beskæftiget sig med de hemmelige tjenester og har senest skrevet bogen ”Spion blandt venner”.
Omdrejningspunktet for det hele er det hemmelige samarbejde mellem Danmark og den amerikanske efterretningstjeneste NSA og specielt muligheden for, at amerikanerne benytter sig af adgang til at tappe oplysninger fra kabler og satellitter. En ikke videre velbevaret hemmelighed, men en hemmelighed, der hvis de bliver offentligt bekræftet, kan udløse retssager og måske langvarige fængselsstraffe for landsskadelig virksomhed til de to højt placerede personer.
De mange tilhørere var intenst lyttende før de mange spørgsmål kunne komme til.
Hans Davidsen-Nielsen fortalte levende om vanskelighederne ved at få oplysninger ud af de hemmelige tjenester, om indsatsen for enhver pris at bevare kildebeskyttelsen og om de konsekvenser, det efter hans mening havde for Danmark som demokratisk samfund, hvis hemmelighedskræmmeriet fik bedre og bedre vilkår.
Mødet med Hans Davidsen-Nielsen 1. maj var yderst aktuelt. To dage senere skulle retssagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen begynde i Københavns Byret. Og det var endnu uvist, om retssagen ville blive ført for åbne eller lukkede døre. Muligvis bliver retssagen slet ikke gennemført, fortalte Hans Davidsen-Nielsen.
Spørgelysten blandt de mange fremmødte journalistveteraner var stor, indsigten i arbejdet med det vanskelige stofområde blev øget og medlemmerne gik derfra klogere end da de kom.
ersc (fotos Peter Høvring)
Det virker i hvert fald, som om det har været rimelig smertefrit at skifte ham fra TV2 Lorry til Kosmopol. Smertefrit i forhold til, at der skulle ske noget drastisk.
For hvad gør man, når seertallet daler, og man har et image som stationen med gumpetung lokaljournalistik. Og ikke mindst en vinklub (som blev aflivet for mange år siden)?
Morten Kjær Petersen fortæller, berettiget stolt, om vejen fra Lorry til Metropol.
Man laver om på form og indhold. Ja. Men hvad gør man så, når gumpetung lokaljournalistik stadig forbindes med Lorry? Man tyr til det ultimative træk: navneændring.
Helt ny identitet. Farvel til Lorry. Goddag til Kosmopol.
I omkring 9 måneder arbejdede alle cirka 100 medarbejdere intenst på at lave den station med de programmer og i den tone, som ville ramme 2.1 mio. borgere i 34 kommuner i to regioner, hvor nogle går mere i gummistøvler end de bytosser, som vil betale 65 kroner for en fastelavnsbolle.
Seertals målingerne er endnu få, men det ser ud til at operationen lykkedes, og at patienten overlevede.
Og veteranerne var stærkt begejstrede for direktør Morten Kjær Petersens fortælling og rundvisning.
Helle, formand (fotos: Annette Hartung)
Kunne I virkelig ikke gøre det bedre? lød det fra Flemming Ibsen om journalisternes overenskomst. Foto: A. Hartung
Den danske model, der er en af de bærende søjler i velstandssamfundet, virker. Trods regeringens afskaffelse af St. Bededag som fridag og en tårnhøj inflation.
Det slog dansk arbejdsmarkedsforsknings grand old man, professor emer. Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, fast, da Veteranklubben holdt møde om situationen på arbejdsmarkedet.
De fleste overenskomster er i hus med pæne lønstigninger. De skal godkendes af både lønmodtagere og arbejdsgivere, men ”jeg tror, de bliver vedtaget. Sådan ser det ud i dag”, sagde Ibsen på mødet, der havde samlet 30 medlemmer.
På længere sigt er der dog problemer for modellen. Organisationsgraden på lønmodtagersiden er faldet drastisk de senere år især på det private arbejdsmarked. Samtidig er ’de gule’ fagforeninger vokset hastigt.
”Det handler om magt. Lønmodtagersiden kan kun regne med at blive taget alvorligt, hvis den er godt organiseret”. Ifølge Flemming Ibsen lader mange unge være at melde sig ind, og det skyldes især, at de synes, det er for dyrt at være medlem.
Og så undrede han sig over de nye overenskomster for journalister, der med en lønstigning på 6 procent over to år er dårligere end alle andre, er på vej til urafstemning.
”Jeres løn bliver udhulet. Kunne I virkelig ikke gøre det bedre?”.
(Henrik Kaufholz)
Enigma: Museum for Post, tele og kommunikation har til huse i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Allé, tæt ved Trianglen i København.
Foto Annette Hartung
Enigma er græsk og betyder gåde. Enigma var også en kodemaskine brugt under 2 verdenskrig og Enigma er i dag navnet på det helt nyåbnede museum for post, tele og kommunikation der ligger i det flotte gamle posthus på Østerbro.
Her blev en flok nysgerrige veteraner budt velkommen 7 marts af direktøren, Jane Mylenberg, som gav os en fyndig introduktion til et museum som ganske vidst rummer Danmarks største frimærkesamling, men ellers ikke har vægten på det postale. Knap nok et ord om Post Nord.
Til gengæld var der nostalgisk radio- og fjernsyns teknik og minsandten om ikke den teknologiske udvikling går så hurtigt, som Jane Mylenberg sagde, at vores børns vildt avancerede Commodore 64 er kommet på museum.
Men juvelen på museet er en lidt medtaget maskine som har ligget under vand, før den blev fundet: verdens ældste Enigma.
(Helle)
Veteranklubbens medlemmer fik gode snakker på vej rundt i udstillingen.
Foto Annette Hartung
Museumsdirektør Jane Mylenberg fortalte levende om museets opbygning og indhold.
Foto Annette Hartung
Kugle-postvognen var formet, så regnen kunne løbe af, og sadan at den ikke kunne medtage passagerer.
Foto Annette Hartung
I dag aflyttes vi på vores telefoner. Under 2. verdenskrig, hvor telefon kommunikationen skulle over centralen med stor risiko for uvelkomment medhør, gav man simpelthen telefonen tehætte på. Foto: Helle Bygum
Vi hører om det hver dag. Vi læser om det hver dag. Alligevel fatter vi ikke krigen i Ukraine og krigens rædsler.
Men måske fatter vi lidt mere af de menneskelige lidelser efter – netop på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine den 24 februar at have hørt Thomas Ubbesen og hans kone Anne Haubek fortælle om det almindelige hverdagsmenneskes liv i skyggen af Putins Rusland. “I skyggen af det nye jerntæppe” som også er titlen på deres bog om mødet med Ruslands naboer fra Ishavet til Sortehavet.
De to journalister har rejst fra nordnorge til slagmarken Ukraine med tog, bus og bil og skildrer mødet med mennesker og liv i et grænseland tæt på og i evig frygt for naboen i Øst.
Inde bag søjlerne i Den Danske Banks bygning – det Erichsenske palæ – ved siden af Magasin på Kongens Nytorv, gemmer sig kunstskatte og skønhed som få steder, og som kun få kender.
40 heldige Veteraner blev den 25. januar lukket ind i Laksegade 7 (og Fanden var ikke løs), og så gik vi ellers op ad trapper, ned ad trapper og hen ad lange gange, for der er intet mindre end “15 banker” gemt i bygningerne. De røde løbere var i den del, der tidligere var Privatbanken, mens de blå tæpper dækkede den tidligere Handelsbanken, kunne vores meget vidende og meget underholdende guide og vært Adam Grandjean fortælle. Og godt for det, ellers kunne man nemt fare vild.
Overalt var der kostbar kunst, kæmpebilleder af William Scharf, en skulptur fra væg til væg af Robert Jacobsen, et bestyrelseslokale med alle vægge dekoreret af Niels Strøbek blandt andet kendt for sine stærkt naturalistiske billeder af Dronning Margrethe.
Men juvelen var salonerne i storkøbmanden Erichsens hjem: Bemalede lofter, stuk på loft og vægge, pragtmøbler. Overalt en overdådighed og rigdom.
Og nu skal der være hotel! Bygningerne er solgt til skotske udviklere for milliarder. Og al den kunst, som ikke er nagelfast, vil blive solgt. De bemalede vægge og lofter kan dog ikke sælges, så man må bede til, at de nye ejere har sans for skønhed, sjæl og historie.
(Helle)
Klik på det første billede for at se billedet i større størrelse – og brug dernæst piletasterne til at bladre gennem galleriet
Foto: Finn Hillmose
Hvor godt Veteranerne synger er svært at bedømme, men at Georg Metz kan snakke solen sort og Mogens Bähncke kan spille til, er uden for al diskussion.
Billedsalen på Bethesda var godt fyldt op den 10 januar, og der måtte sættes ekstra stole ind, da vi sagde godt nytår til hinanden og indledte forårssæsonen med traditionen “Metz og Bähncke”.
Hvad højskolesangbogen dig ikke rummer. Og hvad Georg Metz dog ikke ved. Han gav os et indsigtsfuldt tværsnit af historiens betydelige og identitetspolitiske sange krydret med historiske facts og utallige anekdoter.
Nu ved vi f.eks, at Drachmann fik sine modne år forpestet af en me-too bølge, fordi den ældre mand var meget glad for damer og især deres bagdel.
Foto: Finn Hillmose
Vi ved også at H.C. Ørsted blev fornærmet på sin ellers gode ven H C Andersen, fordi han ikke var nævnt på lige fod med Thorvaldsen i en af guldalderens sange. Men Andersen gjorde det godt igen og digtede et, i dag fuldstændig glemt ekstra vers, hvori det lykkedes ham at rime på elektromagnetisme.
Og så bare lidt bonus info: Metz har en sang med i Højskolesangbogen. Efterår (en del af korsuiten Solskin og sorten muld. Skrevet til Gundtvigs ære.)
Men den var vi ikke mange der kunne synge med på. Vi må øve os til næste gang.
Hby