Kategoriarkiv: Tidligere arrangementer

Gravergrupper må ikke isoleres

Elkjaer har brugt et halvt år på Syddansk Universitet til studier i især amerikansk journalistik.

Elkjaer har brugt et halvt år på Syddansk Universitet
til studier i især amerikansk journalistik.

Aldrig har gennemsnitsalderen ved et af Veteranklubbens møder været så lav: Kreds 1’a medlemmer var inviteret med til vores møde 11. januar 2011, og mange unge ville høre Jakob Elkjær forklare, hvordan vi redder journalistikken.

Elkjaer har brugt et halvt år på Syddansk Universitet til studier i især amerikansk journalistik. Blandt andet har han lært, at gravergrupper ikke må isoleres, men skal arbejde nært sammen med “normale” journalister, at fremtidens indtægter ikke skal komme fra nettet alene, men fra “en lang række små indtægtskilder”, at det er fatalt, hvis en dagsodensættende historie bare får lov at dø hen, fordi webredaktører skifter fokus alt for hurtigt, og at der er meget at vinde ved at kombinere papir- og netjournalistik.

Vi følger opfordringen til at udnytte nettet: Se nogle af Elkjærs eksempler på hans webadresse “www.delicious.com/jakobelkjaer                                   Claus Seiden

Der er en haj over mit hoved

Den Blå Planet 2013 (7)

Forpremiere i ”Den Blå Planet”

Vi kom før Dronningen. Veteranklub-medlemmer med ledsagere – i alt 100 – var søndag den 17. marts 2013 inviteret til et testbesøg i det ny akvarium på kanten af Øresund i Kastrup. Interessen var så stor, at vi kunne have været 150, så de 100 tildelte billetter måtte udleveres efter ”Først til mølle”-princippet.

Læs resten

Julefrokosten 2012

Fotos: Finn Hillmose

Fotos: Finn Hillmose

Det hedengangne kommunistiske dagblad ”Land og Folk” havde fra 1945 til nedlæggelsen i 1989 til huse i det tidligere ”Hotel Phønix” i København på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade. Efter ’89 er bygningen igen blevet til luksushotel, men onsdag den 5. december 2012 blev den nok en gang invaderet af journalister, da Veteranklubben holdt sin julefrokost med 110 deltagere i restauranten i underetagen.

Læs resten

Konstruktiv og positiv journalistik – nye (fy-?) ord i journalistens værktøjskasse

Nalle Kirkvåg – fotograferet af Annette Hartung

Nalle Kirkvåg – fotograferet af Annette Hartung

Journalistens opgave er at stille magthaverne til ansvar, så derfor dur det ikke at indføre “konstruktiv journalistik” som erstatning for den kritiske journalistik. Det blev slået kraftigt fast, da veteranklubben diskuterede de nye journalistiske ideer på et møde 15. november 2012.

Noget mere velvilje var der over for udtrykket “positiv journalistik”, som blev lanceret af mødets taler, lektor Nalle Kirkvåg, fra film- og medieundervisningen på Københavns Universitet.

Læs resten

Bag fængslets mure – et besøg i Vestre

IMG_4370

Peter Vesterheden gav en fængslende beretning i et par timer og inviterede bagefter på besøg i museet og demonstrerede bl.a. konfiskerede rebstiger. Fotos: Claus V. Jakobsen

IMG_4367Over 90 veteraner var i fængsel den 6. og 8. november 2012. Vi besøgte Vestre Fængsel, hvor fængselsinspektør Peter Vesterheden i to omgange i bogstavelig forstand holdt et fængslende foredrag om det daglige liv bag det gamle fængsels tykke mure. Mødet var berammet til halvanden time, men varede mindst en time mere – og så kunne deltagerne også bese fængslets museum på den anden side af gaden bagefter.
Efter at være kommet igennem ”slusen” gik deltagerne op i et mødelokale, hvor der ikke var vand og brød, men kaffe og kage. Læs resten

Nauntofte om “Tyrannernes” fald

Syriens Assad er revnende ligeglad med sit folk. Foto: Finn Hillmose

Syriens Assad er revnende ligeglad med sit folk. Foto: Finn Hillmose

På en yderst velbesøgt Veterancafé onsdag den 24. oktober 2012 gav DR-veteranen Jens Nauntofte en levende og interessant beskrivelse af ”det arabiske forår”, som han fortæller mere om i sin kommende bog ”Tyrannernes fald”. 80-90 veteraner var mødt op for at høre om det arabiske oprør.

Meget passende startede Jens Nauntofte sit foredrag med at fortælle om en opringning fra den amerikanske præsident Obama til den ægyptiske præsident Mubarak, efter at Obama havde set ham holde en tale på TV. ”You must go” ! fastslog Obama ifølge Nauntofte, og så trak Mubarak sig. Der var selvfølgelig også et stærkt pres på Mubarak fra demonstranterne på Tahrirpladsen i Cairo, som på blot 18 dage væltede tyrannen.

Læs resten

Kære forældre, det blev en Nitte

Foto: Annette Hartung

Foto: Annette Hartung

Navneforsker Michael Lerche Nielsen underholdt 8. oktober 2012 40 af vore medlemmer med resultatet af ændringen af navneloven i 2006. Den indebærer bl.a., at forældre nu må kalde deres lille guldklump for fx Nitte eller Tung.

Lerche Nielsen startede med at fortælle om det forældrepar, der efter stor ståhej fik lov at døbe deres søn Christophpher. “Den stavemåde giver ingen mening”, fastslog Lerche Nielsen og forklarede hvorfor. Der blev givet afslag på afslag, indtil kirkeminister Birte Weiss skar igennem og gav forældrene lov.

Læs resten

En spørgelysten “skoleklasse” på RUC

RUC jannie

Jannie Hartely Møller, tidl. medarbejder på Ritzau, fortalte om sin ph.d-afhandling om netjournalistik på DR, Politiken og Nordjyske.

I snit er der 23 elever i en folkeskoleklasse i en københavnsk omegnskommune.Veteranerne kunne klare snittet, da vi satte os i et klasselokale til heldagsseminar på RUC 28. september 2012 – nå, ja, der var et par stykker over klassekvotienten, men egentlig for få, for det blev en rigtig-rigtig god dag. Man kan selvfølgelig også vende det om og sige: Det var da godt, at vi ikke var flere, for spørgelysten var stor, og det er jo en gylden regel, at alle elever i en klasse skal kunne komme til orde. Forelæserne var glade, for som de sagde: Her er da tale om interaktiv undervisning uden forstyrrende facebook (normalt er halvdelen af de unge journalistspirer på facebook og derfor uopmærksomme, mens forelæseren er ”på”)

Så både veteranerne og forelæserne nød dagen.

Læs resten

DR’s nye TV-avis

TV-Avisen1

En fortælling om TV-Avisen
– med afbrydelser!

DR-Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup lyder, som om han kan fortælle begejstret og uafbrudt i timevis om sin nye TV-avis kl. 21.30. Men afbrudt blev han med ca. 50 spørgsmål på 1½ time, da 46 veteraner mødte ham i DR-Byen – tilfældigvis på en dato, der har indskrevet sig i nyhedernes verdenshistorie: 11. september.

Læs resten

Per Larsen gør os sikre

per larsen2

Per Larsen går langt på en Cola. Det beviste han for godt 60 fuldvoksne journalistveteraner 30. august 2012 ved et møde i ”Bethesda”s festsal, hvor han i næsten to timer – det svarede for hans vedkommende til én cola – fortalte om sit liv.

Efter at have fejret 40-års-jubilæum som politimand er Per Larsen nu tilknyttet Københavns Kommune med det formål at gøre Hovedstaden til en sikker by. “Og jeg er allerede begyndt at sige de om politiet og vi om kommunen”.

Læs resten

Smukke haver, haleløse katte og spændende del af Danmark

Birkegårdens haver, en oplevelse der tog pusten fra os alle. Foto: Claus V. Jakobsen.

Birkegårdens haver, en oplevelse der tog pusten fra os alle.
Foto: Claus V. Jakobsen.

Veteranklubben trak det gode lod i i junivejret, da 77 medlemmer 6. juni 2012 tog på sommertur til Vestsjælland i lunt og regnfrit vejr.

Første stop var Birkegårdens Haver i Ruds Vedby – stærkt anbefalet af vores næstformand Børge Jørgensen. Og det var en oplevelse, der tog pusten fra alle. De forskellige haver var i flotteste pragt. Og det bekymrede en af deltagerne: “For når vi kommer hjem, vil vore koner være inspireret til at jage os ud på havearbejde”.

Læs resten

Forår for Christiania

Advokat Knud Foldschack orienterede om Christianias juridiske status nu, hvor der samles ind til at overtage området. De over hundrede veteraner blev delt op i hold og fik en grundig rundvisning på Christianias store område.

Advokat Knud Foldschack orienterede om Christianias juridiske status nu, hvor der samles ind til at overtage området. De over hundrede veteraner blev delt op i hold og fik en grundig rundvisning på Christianias store område.

Det er forår i Danmark, og det er også forår for fristaden Christiania. Det understregede fristadens advokat, Knud Foldschack, da hele 110 oplagte journalistveteraner var på sightseeing i Christiania torsdag den 26. april 2012. Sidste år fik fristaden en aftale med Staten om at købe de 33 hektar for 85 millioner kroner. Foreløbig er der solgt Christiania-aktier for 7 millioner kroner, og resten klares stort set med et 30-årigt kreditforeningslån til en rente på 3,4 procent. ”Christianitterne har grund til at være optimistiske i dag”, fastslog Knud Foldschack.

Læs resten

Hurtighed er afgørende

 Foto: Finn Hillmose

Foto: Finn Hillmose

”Hurtigheden er blevet vigtigere end væsentligheden i moderne journalistik”, fastslog Lasse Jensen fra ”Mennesker og Medier”, da han gav sin vurdering af mediernes situation i Veteranklubben forud for generalforsamlingen 16. april 2012.

I 1801 var nyheden om slaget på Reden 17 dage om at nå frem til London Times. I dag ved hele verden besked i løbet af to-tre minutter, hvis der sker en større begivenhed et eller andet sted. På internettet er der deadline hvert sekund, og den største spiller er Google, der ikke har nogen journalister ansat, men opdaterer og videreformidler nyheder, andre har lavet. Der kommer flere og flere webjournalister, og her handler det om: Skriv, skriv, skriv og skriv af! Det går ud over kvalitetskontrollen, så en banal stavefejl kan fortsætte i flere led.

Læs resten

Frederiksborg Slot i sol og regn

Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot. Foto: Finn Hillmose

Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot.
Foto: Finn Hillmose

70 veteraner og ledsagere havde meldt sig til ”ud-af-byen-turene” til Frederiksborg Slot 12. og 13. april 2012, så arrangementet blev gennemført i to omgange i typisk aprilvejr: solskin den ene dag, overskyet og regn den næste. Forfatter og historiker Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot, hvis hele udsmykning og funktion havde til formål at understrege kongernes magt og rigdom.

Læs resten

Fire journalister, der alle har skrevet bøger

Peter Mose, Anna Libak, Stig Andersen og Egon Clausen.

Peter Mose, Anna Libak, Stig Andersen og Egon Clausen.

Hvad har skrappe departementchefer, fromme missionske bønder, Tøger Seidenfadens visioner og triste skilsmissebørn til fælles? At de alle blev genstand for stærkt koncentreret debat på Veteranklubbens bogcafe 19. marts 2012!

Fire journalister der alle har skrevet bøger, præsenterede ultrakort deres værker for et veteranpublikum med glubende appetit på at diskutere deres oplysninger og holdninger.

Læs resten

Pedros historie

Pedro var som altid iført en spraglet sweater, som han selv havde strikket. Foredraget blev holdt få dage før den strikkende journalists 70 års fødselsdag, og jubelen ville ingen ende tage, da han fik overrakt sin gave – et danne- brogsflag, som formandens kone, Lise Hermund, egenhændigt havde strikket til ham. Foto Finn Hillmose.

Pedro var som altid iført en spraglet sweater, som han selv havde strikket. Foredraget blev holdt få dage før den strikkende journalists 70 års fødselsdag, og jubelen ville ingen ende tage, da han fik overrakt sin gave – et dannebrogsflag, som formandens kone, Lise Hermund, egenhændigt havde strikket til ham. Foto Finn Hillmose.

Der blev uddelt øretæver, og ikke kun verbalt, i de mange år Peder Christoffersen, alias Pedro, var ansat på Ekstra Bladet. Ophovnede øjenomgivelser og bøjede ribben kunne, rent bogstaveligt, forekomme på redaktionen, når temperamenterne stødte sammen, fortalte Pedro bramfrit på den første af Veteranklubbens ”veterancafeer”, der blev holdt i ”Bethesda” på Israels Plads onsdag den 7. marts 2012.

Læs resten

Mere kritik og større krav

jens_otto_kjaer2

Både kunderne og kilderne er blevet klogere. Enhver unøjagtighed kan afsløres på få minutter ved hjælp af nettet, og vi slipper ikke godt fra letkøbte løsninger, der gik an i gamle dage. Derfor må vi uddanne journalisterne til at leve op til mere kritik og større krav!

Den nye rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, var klar i mælet, da han 15. februar 2012 oplistede forskellene på journalistik i dag og i ”de gode gamle dage”.

Læs resten

Peer Kaae: Århundredets mordgåde

kaa

Mordet der ikke vil dø …

Da Peer Kaae blev fyret fra et højtlønnet job gennem mange år på Se & Hør i 2010, besluttede han at begynde et nyt arbejdsliv og udleve nogle af sine mange journalistdrømme. En af dem havde han haft i 20 år, nemlig at skrive en bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej 74 på Frederiksberg i 1948.

Læs resten

Patricia Asbæk i Veteranklubben

patricia(1)

Kunsten at have ”billedgehør”

Ligesom man kan have gehør, altså øre for musik, kan man have ”billedgehør”. Evnen til at se farver og perspektiver behøver ikke være medfødt, men kan trænes op ved at se-se-se på kunst – og ved ikke at nøjes med genkendelsens glæde, men gå til kanten og også se kunst, man ikke umiddelbart kan lide. For det er med billeder som med så meget andet: Alt for meget sødt giver kvalme – sagde Patricia Asbæk, da hun 16. januar 2012 inspirerende og i tordnende tempo øste af sine erfaringer i kunstverdenen i 40 år.

Læs resten

Jørgen Anton om et pavevalg

”Vatikanet er sjovt”

DR-journalisten Jørgen Anton fik travlt, da pave Benedikt XVI pludselig meddelte sin afgang. I øvrigt første gang en pave træder tilbage, siden Gregorius XII abdicerede i 1409. Men da var Jørgen Anton ikke med.
Men ellers har han gennem en menneskealder dækket Vatikanet for Danmarks Radio. “Og Vatikanet er sjovt”, fastslog Jørgen Anton over for 45 veteranjournalister tirsdag den 5. marts 2013. “Det er som at gå i et eventyrland, hvor man kan risikere at møde Snehvide”, sagde han.

Det er verdens 1 milliard katolikker, der nu skal have et nyt overhoved med Jørgen Anton som vejleder for de danske seere/lyttere.

Et personligt valg: Paven eller pension
Jørgen Anton, der fylder 70 år til juni, er i fuld vigør, men hans chef meddelte for nylig, at Anton havde så meget overarbejde og ferie til gode, at han kunne gå ud af døren med det samme og holde fri resten af livet. Men enden på samtalen blev, at Jørgen Anton skulle blive og dække det forestående pavevalg. Og så tændte musikken den gamle cirkushest. Han skal dog dække pavevalget fra Danmark og ikke fra Rom, hvor han har boet i ti år.
Jørgen fortalte med stor fantasi, hvordan pavens rådgivere, kardinalerne, bliver lukket inde i Det Sixtinske Kapel for at vælge den ny pave. Tidligere var kardinalerne lukket inde hele døgnet. Og Jørgen Anton så for sig, hvordan de gamle kardinaler tilbragte nætterne kun adskilt af tynde forhæng. “Dér lå de og sov på hver deres måde, mens de rendte rundt for at finde deres potter”.

Den hvide røg – nu med kemikaler
Nu sover kardinalerne, kaldet Konklaven, mere fredeligt i et specialbygget kompleks, men selve afstemningen finder stadig sted i Det Sixtinske Kapel.

Kardinalforsamlingen lægger stemmesedlerne i et skrin, og når den ny pave er valgt, brændes stemmesedlerne, og den hvide røg stiger op gennem skorstenen. For at få røgen hvid tilsættes et par kemikalier, “men jeg synes nu aldrig, røgen har været rigtig hvid”, sagde Jørgen Anton, der har oplevet fænomenet flere gange.

Hemmelig rapport før pavens afgang
Jørgen Anton, der ikke selv er katolik, tør ikke give noget bud på, hvorfor Benedikt XVI går af i utide. Men der ligger en rapport i Vatikanet, som han har stor lyst til at kigge i. Rapporten er udarbejdet af “tre gamle mænd – den ældste tæt på de 90 år”, og indeholder oplysninger, der måske giver en forklaring på pavens afgang. Jørgen Anton nævner ikke bare pædofili, men også hvidvaskning af narkopenge gennem Vatikanets bank.

Men rapporten er gemt godt væk – “hvis nogen skriver noget grimt om dig, ville du også stikke den under bordet,” sagde Jørgen Anton. Han udpegede Vatikanets andenmand,Tarcisio Bertone, som den stærke mand og dermed også hovedmanden bag mange skurkestreger.

Død, nej levende
Når en pave dør eller træder tilbage, fyres alle hans medarbejdere, nogle genansættes, andre forflyttes, mens andre helt forsvinder. Jørgen Anton har styr på det hele. Men han fik “en helvedes dag”, da Nyhedsredaktionen ringede ham op en tidlig morgen og sagde, at Paven var død. Da måtte den erfarne Jørgen Anton med kort varsel gå til mikrofonen og rette misforståelsen. Paven var ikke død, men gået af – og Jørgen Anton er fortsat med.

LL

Du skal da være journalist!

kate-bluhme

Efter 35 år på Ekstra Bladet er Kate Bluhme nu veteran.
Foto: Claus V. Jakobsen.

Kate Bluhme i “Veterancafeen”

Kate Bluhme begyndte med at bumpe sine manuskriptark ned i pulten – et trick, hun har lært på en fin pressetur i England. “Men det er nu ikke, fordi jeg vil læse op,” forsikrede den snart 66-årige Kate Bluhme, der 19. februar 2013 fortalte i “Veterancafeen” om sit journalistliv til 45 medlemmer af klubben.

Læs resten

Oasegeden er død

Margrethe Heidemann Andersen fortalte, at forskerne bl. a. finde ordene ved at lytte til dagligsproget, derforer der også blev plads til ordet fuck.

Margrethe Heidemann Andersen fortalte, at forskerne bl.a. finder ordene ved at lytte til dagligsproget, derfor er der også plads til ordet fuck.

Vores sprog er en levende bølge. I den nye udgave af Retskrivningsordbogen fra 2012 kan man igen opleve, hvordan ordene spejler tiden. F. eks. har den stakkels oaseged måttet lade livet sammen med hulkort og julebryg. Til gengæld har ordbogen givet plads til glattejern, burka og tapas.
Det kunne 60 veteranjournalister høre ved et møde 6. februar 2013 med seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen. Hun er en af de fire forskere bag den seneste udgave af Retskrivningsordbogen, som Dansk Sprognævn har udarbejdet siden 1955. Læs resten

Jens Bjerre i Veterancafeen

”Jeg har kløe i fodbalderne”

Jens Bjerre med sin film  om Hunza-folket, der lever i en afsides dal i Himalaya. Fotos: Finn Hillmose.

Jens Bjerre med sin film om Hunza-folket, der lever i en afsides dal i Himalaya.
Fotos: Finn Hillmose.

Faktisk var han dødfødt. Men da jordemoderen nåede frem gennem snestormen til det hjemmefødte barn, fik hun med et klask i enden bragt liv i den lille fyr, der skreg vildt.
“Og det forpligter,” sagde Jens Bjerre (snart 92 år) til de 80 Veteraner, der den 24. januar 2013 var mødt frem for at høre ham fortælle om sit lange liv som opdagelsesrejsende. Og Jens Bjerre var ustyrlig, da han gik i gang med at fortælle om sit liv. Han var en af fem søskende på en gård i Jylland. Han fortæller med glæde om sin frie opdragelse med fornuftige forældre. I skolen var han ikke begejstret for religion – han ville hellere ud at kravle i de svajende træer.

Læs resten

En legende i dansk presse:
Informations Børge Outze

2013-01-15 14.10.42 (1)

Presseforsker Erik Lund (t.h.) og Politiken-journalist Jakob Nielsen fortalte
om Børge Outze. Sammen udgav de i 2008 bogen ”Outze i krig”.
Fotos: Kate Bluhme

”Illegal selvantændelse” er en ganske passende betegnelse for en ikon i dansk presse: Børge Outze.
Presseforsker Erik Lund fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Politiken-journalist Jakob Nielsen leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubben den 15. januar 2013 om Informations legendariske chefredaktør – det lille o.

Læs resten

Lene den heldige …

Et møde om kunsten at skrive en biografi

Lene Johansen fortalte om arbejdet med at skrive bogen - eller "at trampe rundt i et andet menneskes liv", som hun udtrykte det. Fotos: Finn Hillmose.

Lene Johansen fortalte om arbejdet med at skrive bogen – eller
“at trampe rundt i et andet menneskes liv”, som hun udtrykte det.
Fotos: Finn Hillmose.

6-7 forlag og journalister havde længe kredset om den kendte advokat Knud Foldschack, 60 år, for at få lov til at skrive hans erindringer. Alle kunne se den gode historie om advokaten med den ulykkelige barndom, som senere blev kendt for at kæmpe for de usædvanlige i samfundet.
Det blev Lene Johansen, 47 år, der fik muligheden, og den 10. januar 2013 fortalte hun 70 veteranjournalister om arbejdet med at skrive bogen – eller ”at trampe rundt i et andet menneskes liv”, som hun udtrykte det.

Læs resten

Hunza Recipes

Opskrifter på sund kost i Hunza

Hunza-folket er berømt, fordi de bliver gamle – mange af dem over 100 år og op til 130. Det skyldes bl.a., at de lever sundt. Herunder kan du se nogle af de opskrifter, som er med til at gøre Hunza-folk til de ældste på Jorden sammen med beboere i bjergene i Equador og Kaukasus.

Opskrifterne er på engelsk, fordi de er lånt fra Jens Bjerres internationale materiale om Hunza-folket (læs om Veteran-klubbens møde: “Eventyreren Jens Bjerre: Jeg har kløe i fodbalderne)

Læs resten